Hvordan aflæser man Gini koefficient?

At afkode uligheden: En guide til Gini-koefficienten

Gini-koefficienten, et tal mellem 0 og 1, er et kraftfuldt værktøj til at måle indkomst- eller formueulighed i en befolkning. Men hvad betyder tallet egentlig, og hvordan aflæser man det? Denne artikel giver en klar og forståelig forklaring.

Forståelsen af Gini-koefficienten begynder med Lorenzkurven. Forestil dig en graf, hvor x-aksen repræsenterer befolkningsandelen, sorteret fra fattigste til rigeste, og y-aksen repræsenterer den kumulative indkomst- eller formueandel, der ejes af denne befolkningsandel. En perfekt lige fordeling, hvor alle har samme indkomst, vil blive vist som en diagonal linje fra (0,0) til (1,1) – dette er lighedslinjen.

Lorenzkurven tegnes derimod ved at plotte den faktiske kumulative indkomstfordeling. Hvis fordelingen er ulige, vil kurven bøje sig væk fra ligedslinjen, da en mindre del af befolkningen vil eje en større del af indkomsten. Jo mere kurven afviger fra ligedslinjen, jo større er uligheden.

Gini-koefficienten er et mål for afvigelsen mellem Lorenzkurven og ligedslinjen. Den beregnes som forholdet mellem arealet mellem Lorenzkurven og ligedslinjen, og det samlede areal under ligedslinjen (som er en trekant).

• Gini-koefficient = 0: Perfekt lige fordeling. Lorenzkurven falder sammen med ligedslinjen. Alle har præcis samme indkomst.

• Gini-koefficient = 1: Perfekt ulige fordeling. En enkelt person ejer al indkomsten. Lorenzkurven følger x-aksen til (1,0) og derefter hopper lodret til (1,1).

Tal mellem 0 og 1 repræsenterer forskellige niveauer af ulighed. En koefficient på 0,4 betegner en betydelig grad af ulighed, mens en koefficient på 0,2 indikerer en mere lige fordeling. Der er dog ingen universel tærskel for, hvad der betragtes som “høj” eller “lav” ulighed, da det afhænger af den specifikke kontekst og sammenligning med andre lande eller tidsperioder.

For at aflæse en Gini-koefficient skal man derfor ikke fokusere på tallet isoleret, men i sammenhæng:

• Sammenlign over tid: Hvordan har Gini-koefficienten ændret sig i et land over de seneste årtier? En stigende koefficient viser øget ulighed.

• Sammenlign mellem lande: Hvordan sammenligner et lands Gini-koefficient sig med andre landes? Dette giver et internationalt perspektiv på ulighedsniveauet.

• Overvej supplerende data: Gini-koefficienten er et samlet mål. For en dybere forståelse er det nødvendigt at analysere data om indkomstfordelingen i forskellige demografiske grupper (alder, køn, uddannelse etc.).

Aflæsning af Gini-koefficienten kræver en forståelse af Lorenzkurven og den implikation, at afvigelsen fra en perfekt lige fordeling har. Ved at kombinere koefficienten med kontekstuel information kan man opnå en mere nuanceret og informativ forståelse af indkomst- og formueuligheden i et samfund.