Hvorfor er det så sjældent, at der er måneformørkelse?

Hvorfor er måneformørkelser så sjældne?

Måneformørkelser, hvor Jordens skygge dækker Månen, er et fascinerende astronomisk fænomen. Men hvorfor er de så sjældne? Svaret ligger i de to himmelske legemers baner.

Jordens bane og Månens bane er ikke parallelle, men i stedet skråstøde med en vinkel på cirka 5 grader. Forestil dig to plader, der hælder mod hinanden. Det betyder, at Månen under de fleste fuldmåner ikke befinder sig lige i Jordens skygge.

For at en måneformørkelse kan ske, skal Månen befinde sig præcist i Jordens skygge. Det kræver, at Månens bane krydser Jordens bane – den såkaldte noder. Disse krydsninger forekommer ikke hver måned, men kun to gange om året. Det er altså et samspil af to faktorer, der gør måneformørkelser sjældne: den skrå baneplan og behovet for et specifikt krydsningspunkt.

Udover de to periodiske krydsningstider kan man også påpege, at formørkelse ikke kan ske, hver gang Månen er fuld. Fuldmåne-fasen er afhængig af Solens og Månens relative positioner. Og lige som månens bane ikke er konstant, kan fuldmånen forekomme på forskellige tidspunkter i forhold til, når månens bane krydser Jordens. Samspillet af alle disse variable skaber den sjældenhed, vi oplever med måneformørkelser.

Derfor er en måneformørkelse et behageligt, men ualmindeligt syn, der kræver det præcise samspil af to himmelske baners geometriske position.