Hvorfor er Månen rød i aften?

Blodmåne: Når Månen bader i Jordens skygge

Har du nogensinde set Månen badet i et uhyggeligt, rødligt skær? Dette fænomen, ofte kaldet “blodmåne”, fascinerer og mystificerer. Men bag den dramatiske fremtoning gemmer sig en elegant forklaring baseret på fysik og Jordens atmosfære.

Lad os dykke ned i videnskaben bag blodmånen. Fænomenet opstår under en total måneformørkelse. Normalt bader Solens lys Månen i et sølvskinnende skær. Men under en formørkelse stiller Jorden sig præcist mellem Solen og Månen, og blokerer dermed det direkte sollys. Man skulle tro, at Månen ville forsvinde helt i mørket, men det gør den ikke.

I stedet for at forsvinde, antager Månen en kobberrød til dybrød nuance. Dette skyldes Jordens atmosfære. Forestil dig Jordens atmosfære som en linse, der bryder og spreder sollyset. Når sollyset passerer gennem atmosfæren, filtreres de blå bølgelængder fra – det er den samme effekt, der giver os den blå himmel om dagen og røde solnedgange.

Det resterende lys, primært i den røde del af spektret, bøjes eller refrakteres rundt om Jorden og projiceres på Månens overflade. Det er dette indirekte, røde lys, der giver Månen dens karakteristiske rødlige farve under en total formørkelse.

Farven og intensiteten af den røde glød kan variere fra formørkelse til formørkelse. Faktorer som mængden af støv og aerosoler i Jordens atmosfære, samt skydække, spiller en afgørende rolle. En atmosfære fyldt med støvpartikler efter et vulkanudbrud, for eksempel, kan resultere i en særligt mørk og dybrød blodmåne.

Så næste gang du ser en blodmåne, så husk, at du ikke er vidne til et overnaturligt fænomen, men derimod et fascinerende samspil mellem Solen, Jorden og Månen, hvor Jordens atmosfære fungerer som et gigantisk prisme, der maler Månen rød. Det er et spektakulært bevis på naturens kompleksitet og skønhed, lige her over vores hoveder.