Hvorfor bliver Månen rød, når der er måneformørkelse?

Månen i Blod: Hvorfor får den en rødlig farve under en total måneformørkelse?

Under en total måneformørkelse, når Månen bevæger sig dybt ind i Jordens skygge, forvandles den ofte til en smuk, rødlig “blodmåne”. Dette fascinerende fænomen skyldes et simpelt, men smukt, fysisk princip: Jordens atmosfære.

Når Solens lys passerer gennem Jordens atmosfære, spredes lysets forskellige bølgelængder. Kort sagt, lysets blå og grønne bølgelængder spredes mere end de røde. Denne spredning, kendt som Rayleigh-spredning, skyldes, at blå og grønne bølgelængder har en kortere bølgelængde og dermed lettere støder sammen med atmosfærens molekyler.

Under en total måneformørkelse filtreres det direkte sollys, der ellers ville ramme Månen, af Jordens atmosfære. Kun de længere bølgelængder, primært røde, kan effektivt passere gennem atmosfæren og nå Månen. Disse røde bølgelængder, som ikke spredes i samme grad som de andre, rammer Månen og giver den den karakteristiske rødlige farve.

Effekten ligner lidt en solnedgang, hvor solens lys passerer gennem en tykkere atmosfære, og de røde bølgelængder fremhæves. I tilfældet med en måneformørkelse er det Jordens atmosfære, der skaber effekten, ved at filtrere lyset og dermed fremhæve de røde dele af det.

Farven på “blodmånen” kan variere. Intensiteten og den præcise farve afhænger af graden af støv og andre partikler i Jordens atmosfære. En mere støvet atmosfære kan resultere i en mere dyb rødlig farve.

Måneformørkelser er ikke kun smukke spektakler, men også en påmindelse om de komplekse fysiske processer, der foregår i vores solsystem. Næste gang du ser en blodmåne, husk den fascinerende måde, hvorpå Jordens atmosfære påvirker lysets vej og farver et himmellegeme i et smukt, rødligt lys.