Hvornår er vi tættest på Solen?

Den nærmeste omfavnelse: Hvornår er Jorden tættest på Solen?

Vinterens bidende kulde og korte dage får mange til at tro, at Jorden er længst væk fra Solen om vinteren. Men denne intuition er forkert. Sandheden er mere subtil og ligger i Jordens unikke rejse om vores stjerne.

Jordens kredsløb omkring Solen er ikke en perfekt cirkel, men en ellipse – en let aflang cirkel. Denne elliptiske bane betyder, at afstanden mellem Jorden og Solen varierer løbende gennem året. Vi er ikke jævnt fordelt i vores bane, men bevæger os med varierende hastighed.

Det punkt i Jordens bane, hvor vi er tættest på Solen, kaldes perihelium. Dette sker årligt omkring den 2. eller 3. januar. På dette tidspunkt er afstanden mellem Jorden og Solen omkring 147 millioner kilometer – en afstand vi i astronomisk sammenhæng betragter som ganske tæt.

Det modsatte punkt, hvor vi er længst væk fra Solen, kaldes aphelium, og det indtræffer omkring den 4. juli. Ved aphelium er afstanden mellem os og Solen cirka 152 millioner kilometer. Forskellen på 5 millioner kilometer kan virke betydelig, men i forhold til den gennemsnitlige afstand på 149,6 millioner kilometer, er variationen relativt lille.

Hvorfor oplever vi så ikke en markant forskel i solens styrke og varme i løbet af året som følge af denne variation i afstand? Svaret ligger i Jordens hældning. Jordaksens hældning på 23,5 grader er den primære faktor, der bestemmer årstiderne. Hældningen påvirker, hvor direkte solstrålerne rammer Jordens overflade, og dermed hvor meget solenergi et specifikt område modtager. Perihelium og aphelium spiller en mindre rolle i sammenligning.

Så næste gang du fryser i januar, husk på, at du faktisk er tættest på Solen. Den kolde vinter er ikke et resultat af afstanden til Solen, men af Jordens hældning og den dermed mindre direkte solindstråling på den nordlige halvkugle. Paradoksalt nok er det altså på det tidspunkt, hvor vi er tættest på Solen, at mange af os oplever kuldens bid.