Hvad er habilt samtykke?

Habilitet og samtykke: Når patienten forstår sine valg

I sundhedsvæsenet er patientens autonomi en grundpille. Det betyder, at patienten selv har ret til at bestemme over sin egen krop og behandling. Men denne ret er uløseligt forbundet med evnen til at forstå information og træffe informerede valg. Det er her begrebet habilt samtykke kommer ind i billedet.

Habilitet i denne kontekst refererer til en patients evne til at forstå de informationer, der præsenteres om en given behandling, undersøgelse eller procedure. Det handler ikke bare om at kunne gentage informationen, men om at kunne vurdere konsekvenserne, fordele og ulemper, og derefter aktivt vælge at sige ja eller nej.

Hvad betyder det i praksis?

For at kunne give et habilt samtykke skal patienten være i stand til:

• At forstå informationen: Lægen skal forklare diagnosen, de mulige behandlingsmuligheder, risici, fordele og alternativer på en måde, der er tilpasset patientens forståelsesniveau. Det kan involvere brug af billeder, modeller eller tolke, hvis sproget er en barriere.
• At vurdere informationen: Patienten skal kunne veje fordele og ulemper mod hinanden og relatere dem til sin egen situation og sine egne værdier.
• At udtrykke et frivilligt valg: Patienten skal frit kunne give sit samtykke eller afvise behandlingen uden pres eller manipulation fra andre.
• At forstå konsekvenserne af sit valg: Patienten skal have en klar forståelse af, hvad der sker, hvis de vælger at modtage behandlingen, og hvad der sker, hvis de vælger at afvise den.

Hvem kan ikke give habilt samtykke?

Visse tilstande kan kompromittere en persons evne til at give habilt samtykke. Disse inkluderer, men er ikke begrænset til:

• Personer med fremskreden demens: Tab af kognitive funktioner kan gøre det svært at forstå og vurdere kompleks information.
• Personer med svær psykisk sygdom: Psykotiske symptomer eller svær depression kan påvirke evnen til at tænke klart og træffe rationelle beslutninger.
• Personer med alvorlige kognitive funktionsnedsættelser: F.eks. som følge af hjerneskade eller udviklingshæmning.
• Personer, der er akut forvirrede: F.eks. pga. en infektion eller medicin.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er diagnosen i sig selv, der afgør habiliteten, men den enkelte persons evne til at forstå og vurdere informationen. Det kan variere betydeligt, selv inden for samme diagnosegruppe.

Hvad sker der, hvis patienten ikke er habil?

Hvis en patient ikke er habil til at give samtykke, skal sundhedspersonalet handle i patientens bedste interesse. Dette kan indebære at konsultere pårørende, en værge eller andre relevante personer for at få et stedfortrædende samtykke. I visse akutte situationer, hvor der ikke er tid til at indhente et stedfortrædende samtykke, kan behandlingen iværksættes for at redde patientens liv eller forhindre alvorlig skade.

Vigtigheden af habilt samtykke

Habilitet og samtykke er ikke blot et juridisk krav, men også et etisk imperativ. Det respekterer patientens autonomi og sikrer, at behandlingen er i overensstemmelse med deres værdier og præferencer. Ved at sikre et habilt samtykke skabes der et tillidsfuldt forhold mellem patient og sundhedspersonale, hvilket i sidste ende kan føre til bedre behandlingsresultater.

I en verden, hvor medicinske behandlinger bliver mere og mere komplekse, er det afgørende at prioritere patienternes forståelse og aktive deltagelse i deres egen sundhedspleje. Det er kun ved at sikre habilt samtykke, at vi virkelig kan give patienterne magten over deres eget helbred.