Hvad er den legale acceptfrist?

Den usynlige frist: Hvad bestemmer acceptens gyldighed, når der ingen frist er?

En aftale kræver et tilbud og en accept. Men hvad sker der, når tilbuddet ikke indeholder en frist for accept? Løber modtageren risiko for at miste muligheden for at indgå aftalen? Svaret ligger i aftalelovens § 3, stk. 1, og det er ikke så simpelt som blot at sige “rimelig tid”.

Aftalelovens § 3, stk. 1, fastslår, at et tilbud kan tilbagekaldes, indtil modtageren har accepteret det. Men loven går ikke specifikt ind på, hvornår et tilbud anses for at være “accepteret” i tilfælde af manglende angivelse af acceptfrist. Her kommer begrebet “rimelig betænkningstid” ind i billedet.

Hvad er en “rimelig betænkningstid”?

En “rimelig betænkningstid” er ikke et fast defineret tidsrum, men derimod en individuel vurdering, der afhænger af flere faktorer:

• Tilbuddets art: Et tilbud på et parti varer til levering om tre måneder kræver naturligvis mere betænkningstid end et tilbud om køb af en avis. En kompleks entrepriseaftale vil have en langt længere rimelig betænkningstid end et enkelt køb af et stykke elektronik på nettet.

• Omstændighederne: Haster det? Er der konkurrerende tilbud? Er der særlige markedsforhold, der spiller ind? Alle disse faktorer kan have betydning for vurderingen af, hvad der udgør en rimelig betænkningstid. En hurtig handel med aktier kræver en langt kortere betænkningstid end en investering i fast ejendom.

• Nødvendig transmissionstid: Tidspunktet for modtagelsen af tilbudet er afgørende. Hvis tilbuddet sendes pr. brev, vil en længere betænkningstid være rimelig end hvis tilbuddet er fremsat mundtligt eller via en øjeblikkelig digital kanal. Denne transmissionstid skal naturligvis også medregnes i vurderingen af den samlede “rimelige betænkningstid”.

Hvad betyder det i praksis?

Den legale acceptfrist er altså ikke et fast tal, men en dynamisk vurdering foretaget af domstolene, der tager alle relevante omstændigheder i betragtning. At angive en acceptfrist i et tilbud er derfor altid at foretrække for at undgå misforståelser og tvister. En ubestemt frist kan skabe usikkerhed for begge parter, og en retssag vil kræve en gennemgang af alle nævnte faktorer for at afgøre, om accept er kommet rettidigt.

Konklusion:

Uden en udtrykkeligt angivet acceptfrist, hviler ansvaret for at vurdere rimeligheden af acceptens tidsramme hos modtageren. Sikkerhed og klarhed opnås ved at inkludere en specifik acceptfrist i ethvert tilbud, uanset størrelse eller kompleksitet. Dette forebygger tvister og sikrer en effektiv og juridisk sikker aftaleindgåelse.