Hvad er straffen for gaslighting?

0 udsigt

Gaslighting, en form for psykisk vold, kan nu straffes i Danmark. Siden april 2019 kan gerningsmænd, der bor sammen med eller er nært beslægtet med offeret, idømmes bøde eller op til tre års fængsel. Loven fokuserer på den voldsudøvende i husstanden.

Kommentar 0 kan lide

Gaslighting: Fra usynlig vold til juridisk konsekvens

Gaslighting, den subtile og ofte usynlige form for psykisk vold, har i de senere år fået øget opmærksomhed. I lang tid var dens destruktive effekt på ofrene stort set uerkendt juridisk, men Danmark har taget et skridt i retning af at beskytte ofre for denne manipulative adfærd. Siden april 2019 er det blevet muligt at retsforfølge gerningsmænd for gaslighting, men lovgivningen er specifik i sin tilgang.

Loven retter sig mod gerningsmænd, der lever sammen med eller er nært beslægtet med offeret for gaslighting. Dette begrænser lovens anvendelse til nære relationer som ægtefæller, samlevere, forældre og børn. En kollega, der gaslighter en medarbejder, vil derfor ikke falde under denne specifikke lovgivning. Dette fokus på husstanden afspejler den ofte mere intense og langvarige karakter af gaslighting i disse relationer.

Straffen for gaslighting er ikke defineret direkte i loven, men snarere i sammenhæng med den overordnede lovgivning om vold i nære relationer. Det betyder, at straffen for gaslighting vil afhænge af flere faktorer, herunder sværhedsgraden af den psykiske vold, gerningsmandens intentioner og offerets oplevede skade. Dommeren vil vurdere sagen individuelt og tage højde for de specifikke omstændigheder.

Potentialet for straf spænder fra bøde til op til tre års fængsel. En bøde vil sandsynligvis være aktuel ved mindre alvorlige tilfælde, mens fængselsstraf vil blive overvejet ved mere systematisk og alvorlig gaslighting, der har haft en betydelig negativ indflydelse på offerets mentale og/eller fysiske velvære.

Det er vigtigt at understrege, at det at bevise gaslighting kan være udfordrende. Til forskel fra fysisk vold er der sjældent synlige mærker. Bevisførelsen kan derfor ofte baseres på vidneudsagn, dokumentation som sms-beskeder og dagbøger, og psykologiske rapporter. Offerets oplevelse og beskrivelse af situationen er afgørende for sagens udfald.

Denne lovgivning repræsenterer et vigtigt skridt i kampen mod gaslighting. Det sender et signal om, at denne form for vold ikke tolereres, og at ofre har ret til beskyttelse. Men lovgivningen er ikke en løsning i sig selv. Der er behov for øget bevidsthed om gaslighting, bedre tilgængelig støtte til ofre og mere uddannelse indenfor retsvæsenet i at genkende og håndtere denne komplekse form for misbrug. Kampen mod gaslighting er en kamp for at synliggøre det usynlige, og denne lovgivning er et skridt på vejen.