Hvad skriver lægen i en lægeerklæring?

0 udsigt

I en friattest bekræfter lægen, at der har fundet en fysisk undersøgelse sted og konkluderer, at du er syg. Attesten angiver desuden en lægeligt vurderet periode for sygdommens forventede varighed. Denne information giver din arbejdsgiver dokumentation for din fraværsårsag, og estimatet hjælper med at planlægge arbejdsopgaverne i din fraværsperiode.

Kommentar 0 kan lide

Mere end bare sygemelding: Hvad gemmer sig i lægeerklæringen?

En lægeerklæring, ofte kaldet en friattest, er langt mere end blot en tør konstatering af sygdom. Den er et nøje afstemt dokument, der formidler essentiel information til både patient og arbejdsgiver, og hvis indhold er præcist reguleret af lægens professionelle ansvar og etiske overvejelser. At forstå, hvad en lægeerklæring indeholder, kan derfor være afgørende for både den sygemeldte og virksomheden.

En typisk lægeerklæring indeholder sjældent en detaljeret beskrivelse af patientens sygdom. Lægen vil fokusere på information relevant for arbejdsgiverens behov for at administrere fraværet. Det betyder, at man ikke vil finde en uddybende diagnose, men snarere en beskrivelse af den relevante funktionsevne. For eksempel vil en lægeerklæring ved en influenza ikke nødvendigvis specificere virusstammen, men snarere angive, at patienten er ude af stand til at udføre sit arbejde pga. feber, hoste og træthed.

I stedet for en detaljeret diagnose indeholder en velskrevet lægeerklæring følgende centrale elementer:

  • Patientens identifikation: Navn, cpr-nummer og eventuelt adresse. Dette sikrer korrekt identifikation og beskytter patientens privatliv.

  • Dato for undersøgelsen: Dette angiver tidspunktet for lægens vurdering af patientens tilstand.

  • Sygdommens art (i generelle termer): En kort, ikke-medicinsk beskrivelse af sygdommens type, f.eks. “akut bronkitis” eller “tilstand af betydelig svækkelse”.

  • Fraværsperiode: Et estimat af den forventede varighed af sygdommen og det dermed forbundne fravær. Dette er et skøn, og en forlængelse kan være nødvendig. Lægen kan her understrege, om tilstanden er akut, subakut eller kronisk.

  • Arbejdsrelateret vurdering: En vurdering af, i hvilket omfang patientens sygdom påvirker evnen til at udføre arbejdet. Dette er ofte en generel beskrivelse, som ikke indeholder specifikke detaljer om patientens funktionsevne.

  • Lægens underskrift og autorisation: Dette sikrer dokumentets gyldighed og lægens ansvar for indholdet.

Hvad lægeerklæringen ikke indeholder:

Det er vigtigt at bemærke, hvad en lægeerklæring ikke normalt indeholder. Lægen vil sjældent dele:

  • Detaljeret diagnose: Med mindre det er relevant for arbejdsgiverens sikkerhed eller arbejdspladsens tilrettelæggelse.
  • Private oplysninger: Lægen er underlagt tavshedspligt og vil kun dele information, der er relevant for fraværet.
  • Prognose: En detaljeret fremskrivning af patientens helbred i fremtiden, med mindre det er specifikt relevant for en arbejdssituation.

En lægeerklæring skal derfor ses som et redskab til at administrere fravær, ikke som en komplet medicinsk journal. Den fokuserer på de aspekter af sygdommen, der er relevante for arbejdsgiveren, og respekterer samtidigt patientens privatliv og lægens tavshedspligt.