Hvordan får man besked om arv?

Hvordan får du besked om en arv? En guide til arvinger

At miste en nærtstående er en hjerteskærende oplevelse. Udover sorgen kan der også opstå praktiske spørgsmål, herunder spørgsmålet om eventuel arv. Mange er usikre på, hvordan processen fungerer, og hvordan man får besked om, at man er arving. Denne artikel giver dig et overblik over, hvad du kan forvente og de skridt, du kan tage.

Hvornår kan du forvente at høre noget?

Som hovedregel tager Skifteretten initiativ til at kontakte den eller de, der er anmeldt som pårørende, efter dødsfaldet er registreret. Denne kontakt sker typisk omkring fire uger efter, at dødsattesten er registreret. Det er vigtigt at huske, at dette er et estimat, og der kan være variation afhængig af sagsbehandlingstiderne i den enkelte Skifteret.

Hvem kontakter Skifteretten?

Skifteretten kontakter primært den person, der er anmeldt som pårørende. Denne person er ofte den ægtefælle, samlever eller et af de nærmeste familiemedlemmer til den afdøde. Det er vigtigt at bemærke, at kontakten fra Skifteretten ikke nødvendigvis betyder, at vedkommende automatisk er arving. Kontakten er snarere et skridt i retning af at afklare arveforholdene.

Hvad hvis du ikke bliver kontaktet?

Hvis du er af den overbevisning, at du er arving, men ikke har hørt fra Skifteretten inden for en rimelig tidsperiode (f.eks. 6-8 uger efter dødsfaldet), er det en god idé at tage kontakt til Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde sin bopæl. Du kan typisk finde kontaktoplysninger på domstolenes hjemmeside (domstol.dk). Når du kontakter dem, skal du oplyse den afdødes navn og dødsdato, samt dit eget navn og din relation til afdøde. Skifteretten vil herefter kunne oplyse dig om, hvorvidt boet er under behandling, og om du er registreret som arving.

Hvad sker der efter kontakten fra Skifteretten?

Når Skifteretten har kontaktet dig, vil du typisk modtage information om de forskellige muligheder for at behandle boet. Dette kan inkludere:

• Privat skifte: Arvingerne står selv for at administrere boet. Dette kræver, at arvingerne er enige, og at boet er solvent (dvs. at der er flere aktiver end passiver).
• Bobestyrerbo: Skifteretten udpeger en bobestyrer (typisk en advokat) til at administrere boet. Dette er ofte tilfældet, hvis arvingerne ikke er enige, eller hvis boet er insolvent.
• Udlæg til begravelse: Hvis der kun er få aktiver i boet, og disse primært dækker begravelsesomkostningerne, kan boet afsluttes som et “udlæg til begravelse”.

Skifteretsattest – nøglen til boet

Hvis arvingerne ønsker at administrere boet selv (privat skifte), er det nødvendigt at anmode om en skifteretsattest. Skifteretsattesten er et dokument, der beviser, at arvingerne har ret til at råde over boets aktiver. Med en skifteretsattest i hånden kan arvingerne eksempelvis lukke afdødes bankkonti, sælge aktiver og betale kreditorer.

Afsluttende tanker

Arvesager kan være komplekse og følelsesladede. Det er vigtigt at holde hovedet koldt og søge professionel rådgivning, hvis du er i tvivl om dine rettigheder og pligter som arving. En advokat med speciale i arveret kan hjælpe dig med at navigere i processen og sikre, at dine interesser bliver varetaget. Husk, at du ikke er alene, og der er hjælp at hente, hvis du har brug for det.