Hvornår skal en psykolog bryde sin tavshedspligt?

Tavshedspligtens grænser: Hvornår må en psykolog bryde den?

En psykologs arbejde er bygget på tillid. Fundamentet for denne tillid er tavshedspligten, som sikrer, at klienten kan dele sine tanker og følelser uden frygt for, at de bliver spredt videre. Men tavshedspligten er ikke absolut. Der findes situationer, hvor en psykolog er etisk og juridisk forpligtet til at bryde den. Hvornår er det tilfældet, og hvordan navigerer psykologen i dette komplekse dilemma?

Den primære undtagelse fra tavshedspligten er den såkaldte “nødretsregel”. Denne regel træder i kraft, når der er en konkret og overhængende fare for klienten selv eller andre. Det handler ikke om hypotetiske scenarier eller diffuse bekymringer, men om en reel og identificerbar risiko for alvorlig skade, herunder selvmord eller vold mod andre. I sådanne tilfælde er psykologen forpligtet til at handle for at afværge faren. Dette kan indebære at kontakte pårørende, politiet eller andre relevante myndigheder. Det er vigtigt at understrege, at psykologen skal foretage en grundig vurdering af situationen og handle proportionalt med den konkrete risiko. Overdreven indgriben kan skade den terapeutiske alliance og klientens fremtidige tillid til psykologer.

En anden, mere ligetil undtagelse, er klientens samtykke. Klienten kan til enhver tid give psykologen tilladelse til at dele specifik information med bestemte personer eller instanser. Dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med samarbejde med andre behandlere, forsikringsselskaber eller arbejdsgivere. Det er crucialt, at samtykket er informeret og specifikt. Psykologen skal sikre sig, at klienten forstår, hvilken information der deles, med hvem den deles, og hvorfor den deles. Samtykket skal desuden være frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage af klienten.

Det er vigtigt at huske, at brud på tavshedspligten er en alvorlig sag, som kræver omhyggelig overvejelse og professionel dømmekraft. Psykologer modtager grundig uddannelse og supervision i håndtering af disse etiske dilemmaer. De er bevidste om den fine balance mellem at beskytte klientens fortrolighed og at opfylde deres forpligtelse til at forebygge skade. Netop derfor er det afgørende, at klienten føler sig tryg ved at drøfte alle aspekter af sin situation med sin psykolog, velvidende at tavshedspligten er et grundlæggende princip, der kun brydes i yderste nødstilfælde eller med klientens udtrykkelige samtykke. Denne åbenhed er fundamentet for et succesfuldt terapeutisk forløb.