Hvilken aldersgruppe smider mest mad ud i Danmark?

Unge smider mest mad ud – men hvorfor?

En dansk undersøgelse fra 2018 afslørede et bekymrende mønster: unge i alderen 18-34 år smider systematisk mere mad ud end andre aldersgrupper i Danmark. Denne oplysning peger på et vigtigt problem, der kræver nærmere undersøgelse for at finde de specifikke årsager og dermed effektivt at mindske madspild i denne demografiske gruppe.

Hvorfor netop denne aldersgruppe? Den umiddelbare forestilling om “unge og uorganiseret” er sandsynligvis en forsimplet forklaring. Spørgsmålet kræver en mere nuanceret tilgang, og potentialet for mange forskellige årsager er stort. Der er en række faktorer, der muligvis spiller ind:

• Økonomiske begrænsninger: Mange unge lever på et stramt budget. Højere udgifter til bolig, transport og sociale aktiviteter kan påvirke madbudgettet. Dette kan føre til impulskøb af store mængder mad, der ikke altid nås at blive spist, eller til prioritering af andre behov frem for et optimalt madindkøb. Et mangelfuldt viden om madvarehold kan også være en faktor i denne gruppe.

• Uerfarenhed i madplanlægning: Ungdomme har ofte mindre erfaring med at planlægge måltider og handle ind med en klar plan. De kan være mindre bevidste om, hvordan man kan udnytte rester og lave mad med minimal spild. Studier har vist, at selv en lille grad af planlægning kan reducere madspild markant.

• Livsstil og bevidsthed: En travl hverdag med studier, jobs og sociale aktiviteter kan let føre til, at måltider hoppes over eller at mad kasseres. Manglende opmærksomhed på madvarer i køleskabet eller fraværet af en klar og struktureret rutine til opbevaring og forbrug af mad er en medvirkende faktor. Derudover spiller en manglende bevidsthed om miljømæssige og økonomiske konsekvenser af madspild en stor rolle.

• Legemsbeskæftigelse: En del unge har fokus på en bestemt kost for at opnå en ønsket kropsbygning. Dette kan resultere i, at madvarer, der ikke passer til deres mål, bliver kasseret. En utilstrækkelig forståelse for forskellige kosttyper og tilpasning af madplanen til en konkret livsstilsmodel spiller en rolle her.

Det er vigtigt at forstå disse potentielle årsager for at udvikle specifikke og effektive interventionsstrategier. Måske kan informationskampagner, der fokuserer på madplanlægning, køle- og frysningsteknikker, og metoder til at udnytte rester, være en effektiv løsning. En bedre forståelse for muligheder for økonomisk styring af madindkøb eller for eksempel sociale events med mad og madspild-undgåelsestiltag kan også være med til at udbrede viden og motivation hos den unge aldersgruppe.

Undersøgelser og interventioner, der tager højde for de komplekse faktorer bag madspild hos unge, er afgørende for at opnå en varig reduktion i Danmark. Det er ikke kun et spørgsmål om miljø og økonomi, men også om sundhed og trivsel.