Hvor usundt spiser danskerne?

Den skjulte usundhed: Spiser danskerne dårligere, end de tror?

Danmark, landet med rugbrød, cykler og en stigende bevidsthed om bæredygtighed, burde måske også være et land med en sund kost. Men nye tal tegner et knap så rosenrødt billede. Selvom mange danskere subjektivt oplever, at de spiser sundere, afslører statistikken en anden sandhed: usunde kostvaner er i stigende grad udbredt i den danske befolkning.

Ifølge de seneste tal fra 2021, havde næsten 18% af den voksne befolkning et usundt kostmønster. Det er en markant stigning på 4 procentpoint siden 2010, en udvikling, der kalder på et nærmere kig. Men hvad er det, der gør kosten usund?

Hvad kendetegner en usund kost i Danmark?

Selvom der ikke findes en entydig definition, er der visse fællestræk, der går igen hos dem, der kategoriseres som havende et usundt kostmønster. Det inkluderer ofte:

• Et lavt indtag af frugt og grønt: Mange danskere spiser ikke de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen.
• For højt indtag af forarbejdede fødevarer: Færdigretter, fastfood og snacks fylder for meget i mange danskeres kost. Disse fødevarer er ofte rige på sukker, salt og usunde fedtstoffer.
• Mangel på fuldkorn: Mange vælger hvidt brød og pasta frem for de sundere fuldkornsprodukter, der er rige på fibre og næringsstoffer.
• For højt indtag af sukkerholdige drikke: Sodavand, juice og energidrikke bidrager med tomme kalorier og kan føre til vægtøgning og andre helbredsproblemer.
• Et for højt indtag af rødt kød og forarbejdet kød: Selvom kød er en kilde til proteiner, kan et for højt indtag af rødt kød og forarbejdet kød øge risikoen for visse typer kræft.

Hvorfor denne stigning i usunde kostvaner?

Der er flere faktorer, der kan bidrage til denne negative udvikling:

• Tidsnød: I en travl hverdag kan det være svært at prioritere madlavning fra bunden. Let tilgængelige og hurtige løsninger, som ofte er usunde, bliver derfor fristende.
• Pris: Sund mad kan desværre være dyrere end usund mad, hvilket kan være en barriere for nogle.
• Markedsføring: Usunde fødevarer er ofte mere aggressivt markedsført end sunde alternativer.
• Manglende viden og motivation: Selvom mange danskere er bevidste om vigtigheden af en sund kost, kan det være svært at omsætte viden til handling og opretholde sunde vaner.
• Sociale normer: Visse sociale sammenhænge, som f.eks. fredagsslik eller usunde madvalg på arbejdspladsen, kan normalisere usunde kostvaner.

Hvad kan vi gøre?

Det er vigtigt at tage denne udvikling alvorligt. Vi skal arbejde på både individuelt og samfundsmæssigt niveau for at fremme sundere kostvaner. Det kan omfatte:

• Øget fokus på madkundskab i skolen: Børn og unge skal lære at lave sund mad og træffe bevidste valg.
• Øget tilgængelighed af sund mad: Det skal være nemmere og billigere at købe frugt, grønt og fuldkornsprodukter.
• Begrænsning af markedsføring af usunde fødevarer, især rettet mod børn.
• Information og oplysning: Vi skal fortsætte med at informere om vigtigheden af en sund kost og give konkrete værktøjer til at ændre vaner.
• Fremme af sunde madmiljøer: Arbejdspladser, skoler og andre institutioner bør tilbyde sunde alternativer og skabe en kultur, der understøtter sundhed.

Danskernes opfattelse af, at de spiser sundere, stemmer altså ikke overens med virkeligheden. For at vende denne negative tendens, er det afgørende at forstå de underliggende årsager og implementere effektive tiltag, der fremmer sundere kostvaner for alle. Det kræver en fælles indsats fra både myndigheder, fødevareproducenter og den enkelte borger. For en sundere fremtid starter med det, vi spiser.