Hvad er den relative fattigdomsgrænse i USA?

Den skjulte fattigdom: Hvorfor den officielle fattigdomsgrænse i USA svigter

Den amerikanske drøm – en drøm om velstand, succes og et liv i overflod – står i skarp kontrast til virkeligheden for en betydelig del af den amerikanske befolkning. Mens den officielle fattigdomsgrænse for en familie på fire i 2023 blev sat til 27.750 dollar (ca. 187.000 kr.), afspejler dette tal langt fra den komplekse og udbredte økonomiske ulighed, der præger nationen. Den officielle grænse, fastlagt af Social Security Administration, ignorerer et stigende problem: relativ fattigdom.

Den officielle fattigdomsgrænse er en absolut målestok. Den definerer fattigdom baseret på en minimal indkomst, der dækker basale behov som mad, husly og tøj. Men denne definition ignorerer den sociale kontekst. En familie, der tjener over fattigdomsgrænsen, kan stadig opleve betydelig økonomisk usikkerhed og mangel på adgang til ressourcer, der er almindelige for middelklassen. Dette er kernen i begrebet relativ fattigdom.

Relativ fattigdom måler ikke en persons indkomst i forhold til et fast minimum, men i forhold til den gennemsnitlige eller medianindkomst i samfundet. En familie kan f.eks. tjene 50.000 dollar årligt – et beløb, der ligger betydeligt over den officielle fattigdomsgrænse – men stadig kæmpe med at dække udgifter til sundhed, uddannelse, transport og bolig i et område med høje leveomkostninger. De oplever dermed relativ fattigdom, fordi deres indkomst er væsentligt lavere end den, der er typisk i deres omgivelser.

Manglen på en præcist defineret og officielt anerkendt grænse for relativ fattigdom i USA gør det vanskeligt at kvantificere problemet. Forskellige forskere anvender forskellige metoder og tærskler, ofte baseret på procentdele af medianindkomsten. Alligevel peger al forskning i samme retning: et stort og voksende segment af amerikanere oplever økonomisk marginalisering, selvom de officielt ikke klassificeres som fattige.

Konsekvenserne af relativ fattigdom er betydelige. Det omfatter øget stress, dårligere helbred, begrænsede muligheder for uddannelse og karriereudvikling, og øget risiko for social eksklusion. At ignorere denne form for fattigdom betyder at ignorere en stor del af befolkningens behov og usikkerhed. Det kræver en mere nuanceret tilgang til fattigdomsmåling og -bekæmpelse, der går ud over den begrænsede definition af den officielle fattigdomsgrænse og tager højde for den stigende sociale og økonomiske ulighed i USA. Kun på den måde kan der skabes mere effektive løsninger og målrettede initiativer, der bekæmper den skjulte fattigdom og sikrer et mere retfærdigt samfund for alle.