Hvor mange unge dyrker ikke sport i Danmark?

Danske unge sidder for meget stille: Bekymrende tal afslører inaktivitet

En stille alarm lyder i Danmark: Danske unge rører sig for lidt. En ny undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet Child and Adolescent Health, afslører et bekymrende billede af fysisk inaktivitet blandt de 11-15-årige. Hele 84,5% af denne aldersgruppe lever ikke op til WHO’s anbefalinger om minimum én times daglig fysisk aktivitet. Det er et tal, der bør give anledning til eftertanke og handling.

Hvad betyder det at være inaktiv?

WHO anbefaler, at børn og unge i alderen 5-17 år udfører mindst 60 minutters moderat til høj intensitet fysisk aktivitet hver dag. Dette kan inkludere alt fra leg og sport til cykling til skole eller aktiv deltagelse i huslige pligter. Når så stor en andel af de danske unge ikke opfylder dette minimum, har det alvorlige konsekvenser.

Konsekvenserne af manglende aktivitet:

Inaktivitet i barndommen og ungdommen øger risikoen for en lang række helbredsproblemer senere i livet. Disse omfatter:

• Overvægt og fedme: Manglende aktivitet fører til færre forbrændte kalorier og dermed øget risiko for vægtøgning.
• Hjerte-kar-sygdomme: Inaktivitet øger risikoen for forhøjet blodtryk, højt kolesterol og andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme.
• Type 2-diabetes: Mangel på motion forringer kroppens evne til at regulere blodsukkeret.
• Psykiske problemer: Studier viser, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på humøret og kan reducere risikoen for depression og angst.
• Skeletproblemer: Mangel på belastning på knoglerne kan føre til svagere knogler og øget risiko for knogleskørhed senere i livet.

Hvorfor bevæger de unge sig så lidt?

Der er flere faktorer, der bidrager til den udbredte inaktivitet blandt danske unge:

• Øget skærmtid: Computerspil, sociale medier og tv-kiggeri stjæler tid fra fysisk aktivitet.
• Transport: Flere og flere børn bliver kørt i bil i stedet for at cykle eller gå.
• Presset skema: Lektier, fritidsaktiviteter og sociale arrangementer kan begrænse tiden til fri leg og sport.
• Manglende motivation: Nogle unge oplever manglende motivation eller interesse for at dyrke sport.
• Social ulighed: Adgang til sport og fritidsaktiviteter kan være begrænset for familier med lav indkomst.

Hvad kan vi gøre?

Det er afgørende, at vi tager dette problem alvorligt og handler nu for at fremme en mere aktiv livsstil blandt danske unge. Der er mange ting, der kan gøres:

• Fokus på bevægelse i skolen: Indfør mere bevægelse i undervisningen og øg antallet af idrætstimer.
• Skab attraktive fritidstilbud: Tilbyd et bredt udvalg af sport og fritidsaktiviteter, der appellerer til forskellige interesser og behov.
• Fremme cykling og gang: Sikre gode cykelstier og trygge skoleveje.
• Begræns skærmtid: Hjælp børn og unge med at sætte grænser for deres skærmtid.
• Involver forældrene: Forældre spiller en vigtig rolle i at motivere deres børn til at være aktive.
• National handlingsplan: Udvikle en national handlingsplan for at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge.

Det er ikke for sent at vende udviklingen. Ved at handle nu kan vi sikre, at fremtidens generationer af danskere vokser op med en sund og aktiv livsstil. En aktiv ungdom er en sund fremtid for Danmark.