Hvilke diagnoser giver ekstra tid til eksamen?

Ekstra eksamenstid: En rettighed, ikke en undtagelse

For mange studerende er eksamensperioden en intens og presset tid. For nogle studerende er presset dog markant forstærket af specifikke udfordringer, der påvirker deres evne til at præstere optimalt under standard eksamensbetingelser. Heldigvis findes der systemer til at kompensere for disse udfordringer, og en af de vigtigste er muligheden for at få forlænget eksamenstiden.

Men hvilke diagnoser giver konkret ret til ekstra tid? Det er ikke en simpel liste med “ja” eller “nej”, da hver enkelt sag vurderes individuelt. Afgørende er, hvordan den specifikke udfordring påvirker den studerendes evne til at gennemføre eksamen på lige fod med andre studerende. Det handler ikke om at give en unfair fordel, men om at skabe lige vilkår.

Diagnoser der ofte medfører forlænget eksamenstid:

• Dysleksi: Dysleksi påvirker læse- og skrivefærdigheder, hvilket kan betyde markant længere tid for at læse opgaver og formulere svar. Forlænget eksamenstid er derfor en almindelig og ofte tildelt kompensation.

• ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder): ADHD kan medføre problemer med koncentration, impulsivitet og organisering. Disse udfordringer kan gøre det svært at fokusere på opgaven under tidspres og dermed berettige til ekstra tid.

• Fysiske funktionsnedsættelser: Fysiske handicaps, der påvirker skrivehastighed (fx. håndledsproblemer eller tremor), eller læsehastighed (fx. synshandicap), kan kræve ekstra tid.

• Psykiske funktionsnedsættelser: Visse psykiske lidelser, som f.eks. angst eller depression, kan påvirke koncentrationsevnen og hukommelsen betydeligt, og dermed gøre det vanskeligere at gennemføre eksamen indenfor den standardtildelte tid. Dette er dog en mere kompleks vurdering, da den kræver en individuel vurdering af den studerendes funktionsniveau.

• Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF): Personer med ASF kan opleve sensorisk overbelastning eller have udfordringer med at forstå og fortolke opgaver, hvilket kan påvirke deres præstation under eksamenstiden.

Vigtigt at huske:

Det er ikke diagnosen i sig selv, der giver ret til ekstra tid, men den dokumenterede påvirkning diagnosen har på den studerendes eksamensudførelse. Dette betyder at en lægeerklæring eller anden relevant dokumentation typisk er nødvendig for at få godkendt forlænget eksamenstid. Det er vigtigt at kontakte den relevante instans på ens uddannelsessted i god tid før eksamensperioden, for at sikre at ansøgningsprocessen kan gennemføres korrekt.

For at få den nødvendige støtte og kompenserende tiltag, er det afgørende at være åben om sine udfordringer og søge hjælp hos relevante instanser som studievejledere, læger og fagpersoner. Husk at ekstra eksamenstid ikke er noget at skamme sig over; det er en hjælp til at skabe lige muligheder for alle studerende, uanset deres udfordringer. Det er en rettighed, ikke en undtagelse.