Hvordan markeres direkte tale?
Direkte tale i teksten markeres ved at indlede med et linjeskift. Herefter bruges enten anførselstegn (...), også kendt som gåseøjne, eller en kolon (:) efterfulgt af en talestreg (–). Valget afhænger af konteksten og den ønskede stil, men begge metoder signalerer tydeligt, at de efterfølgende ord er en direkte gengivelse af en persons tale.
Direkte tale – hvordan markeres det i skrift?
I skriftlig dansk markeres direkte tale, når en person taler direkte. Det markeres på to måder:
1. Anførselstegn (“…”)]
Anførselstegn, også kaldet gåseøjne, omkranser citatet. Denne metode bruges ofte i fiktion, interviews og citater.
Eksempel:
“Dette er et eksempel på direkte tale,” sagde hun.
2. Kolon (:) og talestreg (–)
Her indledes citatet med en kolon, efterfulgt af en talestreg. Denne metode er almindelig i fagtekster og avisartikler.
Eksempel:
Forskeren konkluderede: – Resultaterne viser en klar sammenhæng.
Valget af markering
Valget mellem de to markeringsmetoder afhænger af konteksten og den ønskede stil:
- Anførselstegn er mere almindelige i dialoger og fiktive værker, hvor det er vigtigt at skelne mellem personernes taler.
- Kolon og talestreg er mere formelle og bruges ofte i fagtekster og nyhedsartikler, hvor citaterne indgår som en del af en længere tekst.
Bemærk:
- Det er vigtigt at bruge citattegn eller kolon og talestreg konsekvent i en given tekst.
- Ved citater, der løber over flere afsnitsstart, skal citattegn eller kolon og talestreg kun bruges i begyndelsen af første afsnit.
- Når man citerer fra en kilde, er det vigtigt at være tro mod det oprindelige citat og angive kilden korrekt.
Kommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.