Hvem skal betale for huset ved skilsmisse?

Huset efter skilsmissen: Når kærligheden er væk, men murstenene står tilbage

Skilsmissen er en følelsesmæssig rutsjebane, og midt i alt det, kan spørgsmålet om boligen virke uoverskueligt. Hvem skal bo hvor? Hvad sker der med huset, der engang var et fælles hjem? Ofte ender parret med at skulle finde en løsning, hvor én part bliver boende, og den anden flytter ud. Men hvad indebærer det rent økonomisk?

Når I er blevet til lejer og udlejer:

Forestil dig, at I har delt boet efter skilsmissen, og en af jer bliver boende i det tidligere fælles hjem. Juridisk set er I nu at betragte som lejer og udlejer, selvom I måske har en fortid som ægtefæller og har bygget en masse minder i de samme vægge. Det kan virke mærkeligt, men det er vigtigt at forstå denne nye dynamik for at undgå fremtidige konflikter.

Ejendomsskat og den “uhyrlige” pligt:

En af de mindre kendte aspekter af denne situation er ejendomsskatten. Den person, der bor i huset, har pligt til at betale ejendomsskat af sin andel til den tidligere ægtefælle, selvom der ikke betales husleje. Det betyder, at selvom I måske er blevet enige om en “vennetjeneste” uden husleje, skal den boende stadig kompensere den tidligere ægtefælle for den del af ejendomsskatten, der svarer til dennes ejerskab af huset.

Hvad hvis der ikke er en lejekontrakt?

Mange par undlader at oprette en formel lejekontrakt efter skilsmissen, måske i et forsøg på at undgå unødvendig formalisering af forholdet. Men det er vigtigt at være klar over, at ovenstående regler gælder, uanset om der er en skriftlig aftale eller ej. Selvom en lejekontrakt kan virke besværlig, kan den faktisk være med til at skabe klarhed og forebygge uenigheder omkring husleje, vedligeholdelse, og andre praktiske spørgsmål.

Konkret eksempel:

Lad os sige, I har ejet huset 50/50. Den ene part bliver boende, og I har aftalt, at der ikke skal betales husleje. Alligevel skal den boende betale 50% af den årlige ejendomsskat til den tidligere ægtefælle. Dette sikrer, at begge parter fortsat bærer deres del af de faste udgifter forbundet med ejendommen.

Råd til en gnidningsfri overgang:

• Søg professionel rådgivning: En advokat med speciale i familieret kan hjælpe jer med at navigere i de juridiske aspekter af boligen efter skilsmissen.
• Overvej en lejekontrakt: Selvom det kan virke formelt, kan en lejekontrakt skabe klarhed og undgå misforståelser.
• Vær åben og ærlig: Kommunikation er nøglen til at løse eventuelle konflikter på en konstruktiv måde.
• Få styr på økonomien: Få et overblik over alle udgifter forbundet med boligen, herunder ejendomsskat, vedligeholdelse og forsikring.

Skilsmissen er svær nok i sig selv. Ved at tage stilling til boligen på en gennemtænkt og juridisk korrekt måde, kan I undgå unødvendige konflikter og fokusere på at komme videre i hver jeres retning. Husk, det handler om at skabe en bæredygtig løsning, der fungerer for begge parter – også i fremtiden.