Hvordan regner man ud, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet?

Din guide til at beregne din erfaring på arbejdsmarkedet: Sådan gør du!

Er du nysgerrig efter at vide, hvor mange år du har tilbragt på arbejdsmarkedet? Det er relevant for mange ting – lige fra pensionsberegninger til jobsøgning, hvor det kan give dig et overblik over dine kvalifikationer og hvor du står i din karriere. Selvom det ved første øjekast kan virke simpelt at tælle år, er der et par faldgruber, du bør være opmærksom på. Denne artikel guider dig igennem processen.

Det basale: Fra startdato til nu

Den mest intuitive måde at starte på er ved at beregne forskellen mellem din første dag på arbejdsmarkedet og dags dato. Dette giver dig en indikation af den tid, du har været aktiv.

1. Find din startdato: Find information om din første ansættelse. Husk at inkludere både fuldtids- og deltidsjob.
2. Beregn differencen: Træk startdatoen fra dags dato. Du kan bruge en online lommeregner til datoer, eller lave beregningen manuelt. Dette giver dig det samlede antal år, måneder og dage, du har været en del af arbejdsmarkedet.
3. Vær realistisk: Selvom denne beregning er et godt udgangspunkt, tager den ikke højde for perioder med ledighed, orlov eller deltidsarbejde.

ATP-bidragets betydning for din anciennitet

I Danmark spiller ATP-bidraget en vigtig rolle for beregningen af din anciennitet. Et fuldt års anciennitet kræver nemlig, at du har indbetalt et ATP-bidrag, der svarer til mindst to tredjedele af, hvad en fuldtidsansat ville have indbetalt.

Hvad betyder det i praksis?

• Fuldtidsansættelse: Hvis du har været fuldtidsansat, opnår du som regel et helt års anciennitet per kalenderår.
• Deltidsansættelse: Hvis du har arbejdet på deltid, kan det påvirke din optjening af anciennitet. Hvis dit ATP-bidrag overstiger de to tredjedele af en fuldtidsansats bidrag, tæller det som et helt år. Ellers vil det tælle proportionalt med dit bidrags størrelse.
• Ledighed og orlov: Perioder med ledighed eller orlov, hvor der ikke indbetales ATP-bidrag, vil naturligvis ikke tælle med i din anciennitet.

Sådan finder du dine ATP-oplysninger:

1. Log på borger.dk: Brug dit NemID/MitID for at logge ind på borger.dk.
2. Søg efter “ATP Livslang Pension”: Du kan finde oplysninger om dine indbetalte ATP-bidrag under sektionen for pensioner.
3. Gennemgå din historik: Her kan du se en oversigt over de ATP-bidrag, der er indbetalt i dit navn, år for år.

Eksempel:

Lad os sige, du startede med at arbejde den 1. januar 2010, og det er nu den 1. januar 2024. Umiddelbart virker det til, at du har 14 års erfaring. Men:

• Hvis du har haft et år med barselsorlov uden løn (og dermed uden ATP-bidrag), reduceres din anciennitet til 13 år.
• Hvis du i et andet år arbejdede på halv tid, men dit ATP-bidrag kun var halvt så stort som en fuldtidsansats, tæller det kun som et halvt års anciennitet.

Hvorfor er det vigtigt at kende sin anciennitet?

• Pensionsberegninger: Din anciennitet er en vigtig faktor, når din pension skal beregnes. Jo længere du har været på arbejdsmarkedet, desto højere vil din pension typisk være.
• Lønforhandlinger: Din erfaring kan styrke din position under lønforhandlinger.
• Jobsøgning: At kunne præsentere din erfaring klart og præcist kan være en fordel, når du søger nyt job.
• Overblik: Det giver dig et overblik over din karriere og de kompetencer, du har tilegnet dig.

Konklusion:

At beregne din tid på arbejdsmarkedet er ikke altid så ligetil, som det ser ud. Ved at kombinere den basale beregning med en gennemgang af dine ATP-oplysninger, kan du få et mere præcist billede af din samlede erhvervserfaring. Denne viden kan være værdifuld i mange forskellige situationer i dit arbejdsliv. Husk altid at dobbelttjekke dine oplysninger og søg rådgivning, hvis du er i tvivl. Held og lykke!