Hvornår stopper night terror?

Når natten bliver skræmmende: Hvad du skal vide om night terrors og hvornår de forsvinder

Night terrors, også kendt som søvnterror, kan være en skræmmende oplevelse for både barnet, der lider af dem, og forældrene, der er vidne til dem. Forestil dig et barn, der pludselig vågner i panik, skriger og virker ude af stand til at genkende sine omgivelser. Det er scenariet, mange forældre til børn med night terrors desværre kender alt for godt. Men hvad er night terrors egentlig, og hvornår kan man forvente, at de stopper?

Hvad er night terrors?

Night terrors er en type søvnforstyrrelse, der primært rammer børn i alderen 3-12 år, selvom de også kan forekomme hos voksne, om end sjældnere. De adskiller sig væsentligt fra mareridt. Mens mareridt opstår under REM-søvn (den fase hvor vi drømmer), opstår night terrors under non-REM-søvn, typisk i de første timer af natten. Dette betyder, at barnet ikke husker episoden efterfølgende, i modsætning til et mareridt.

Under en night terror kan barnet udvise følgende symptomer:

• Skrig og panik
• Hurtig vejrtrækning og hjertebanken
• Svedtendens
• Vidtåbne øjne med et udtryk af rædsel
• Utrøstelighed og manglende genkendelse af omgivelserne
• Agitation og bevægelse, f.eks. slåen eller sparken
• Kan forlade sengen, men stadig være søvnig

Episoden kan vare fra et par minutter op til en halv time, og bagefter falder barnet typisk i en dyb søvn igen.

Hvorfor får børn night terrors?

Den præcise årsag til night terrors er ikke fuldt forstået, men flere faktorer menes at spille en rolle:

• Genetik: Night terrors har en tendens til at køre i familier. Hvis en eller begge forældre har oplevet night terrors som barn, er der en større sandsynlighed for, at deres barn også vil opleve dem.
• Umodenhed i nervesystemet: Børns nervesystem er stadig under udvikling, og nogle gange kan det føre til forstyrrelser i søvncyklussen, hvilket kan udløse night terrors.
• Stress og træthed: Børn, der er stressede, overtrætte eller syge, er mere tilbøjelige til at opleve night terrors.
• Feber: Feber kan forstyrre søvnen og øge risikoen for night terrors.
• Søvnapnø: Søvnapnø, en tilstand hvor vejrtrækningen stopper gentagne gange under søvn, kan også bidrage til night terrors.

Hvornår stopper night terrors?

Den gode nyhed er, at night terrors typisk forsvinder af sig selv, efterhånden som barnet bliver ældre. De fleste børn vokser fra night terrors inden de når puberteten. Nogle kan dog opleve enkelte episoder ind imellem, selv efter denne alder.

Hvad kan man gøre som forælder?

Selvom night terrors kan være skræmmende at være vidne til, er det vigtigt at huske, at barnet ikke lider eller husker episoden efterfølgende. Her er nogle råd til, hvordan du kan håndtere night terrors:

• Forbliv rolig: Det er vigtigt at bevare roen og undgå at panikke, da det kan forværre situationen.
• Sørg for sikkerhed: Sørg for, at barnet ikke kan komme til skade under episoden. Fjern eventuelle farlige genstande fra sengen og omgivelserne.
• Undgå at vække barnet: Forsøg ikke at vække barnet under en night terror, da det kan gøre barnet desorienteret og endnu mere bange.
• Tal beroligende: Tal stille og roligt til barnet og forsøg at guide det blidt tilbage til sengen.
• Sørg for regelmæssig søvn: Etablér en fast sengetid og sørg for, at barnet får tilstrækkelig søvn.
• Reducer stress: Forsøg at reducere stressfaktorer i barnets liv.
• Læg mærke til mønstre: Prøv at identificere eventuelle triggere, der kan udløse night terrors, f.eks. mangel på søvn eller stress, og forsøg at undgå dem.
• Tal med din læge: Hvis night terrors er hyppige eller alvorlige, bør du kontakte din læge for at udelukke andre underliggende medicinske tilstande.

Konklusion

Night terrors kan være en udfordrende oplevelse for hele familien, men det er vigtigt at huske, at de typisk er en ufarlig tilstand, som børn vokser fra. Ved at forstå, hvad night terrors er, og hvordan man kan håndtere dem, kan forældre hjælpe deres børn gennem disse episoder og skabe tryghed og ro i hjemmet. Husk, at hvis du er bekymret, er det altid en god idé at kontakte din læge for rådgivning og vejledning.