Hvordan angiver man citater?

At citere korrekt: En guide til præcis kildeangivelse

At citere korrekt er altafgørende for akademisk integritet og troværdighed. En korrekt citering viser ikke kun, at du har researchet dit emne grundigt, men også at du respekterer andres intellektuelle ejendom. Denne artikel giver en oversigt over de forskellige metoder til at angive citater, med fokus på præcision og klarhed.

Der findes ingen universel standard for citatangivelser, da forskellige fagområder og institutioner ofte foretrækker forskellige stilarter (fx APA, MLA, Chicago). Men uanset stil, er der nogle grundlæggende principper, der gælder for alle:

1. Anførselstegn og direkte citater: Direkte citater, altså ordrette gengivelser af en tekst, skal altid placeres i anførselstegn (“…”). Husk at gengive teksten præcist, inklusive alle stavefejl og grammatiske særheder. Hvis du ændrer citatet, skal du angive ændringerne (fx [kursiv tilføjet af forfatteren]).

Eksempel: “Som Andersen skriver, er ‘sproget et levende væsen’ (Andersen, 2023, s. 15).”

2. Udeladelser i citater (Ellipser): Skal du udelade dele af et citat, bruges ellipser (…) for at markere udeladelsen. Det er vigtigt at sikre, at udeladelsen ikke ændrer citatets betydning. I nogle stilarter er det endda nødvendigt at angive, hvor mange ord eller sætninger der er udeladt.

Eksempel: “Det danske sprog…er rigt på udtryk og nuancer.” (Her er der udeladt tekst før og efter den citerede del)

3. Ændringer i citater: Hvis du ændrer tekstens skrifttype, skal du angive dette. Det kan være nyttigt at bruge kantede parenteser, fx “[ændret skrifttype af forfatteren]”. Det samme gælder for ændringer i store og små bogstaver, eller hvis du indsætter et komma eller punktum for at gøre det mere flydende i din tekst. Disse små ændringer skal altid være transparente for læseren.

4. Indryk og typografisk markering: Langere citater (ofte over 40 ord, men dette varierer afhængig af stilmanualen) indrykkes ofte for at skille dem visuelt fra den omgivende tekst. Linjeafstanden kan også ændres for at skabe en tydelig markering.

5. Kildedata: Alle citater skal ledsages af præcis kildeangivelse, typisk i form af en fodnote, slutnote eller parentesreferencer (forfatter, år, sidetal). Præcis formatering afhænger af den anvendte stilguide.

6. Paraphrasing: Når du omformulerer en andens idé med egne ord (paraphrasing), skal du stadig angive kilden, selvom du ikke bruger anførselstegn. Dette undgår plagiat.

Konklusion:

Korrekt citatangivelse er afgørende for en troværdig og akademisk solid tekst. At følge disse grundlæggende retningslinjer sikrer, at du anerkender andres arbejde og undgår plagiat. Husk altid at konsultere den specifikke stilmanual, der kræves i din kontekst for en fuldstændig og præcis citatangivelse.