Hvornår skal børn kunne falde i søvn selv?

Fra Puttekamp til Puderhygge: Hvornår kan børn falde i søvn selv?

Forældre verden over kender det: Putningen. Fra vuggeviser og blide strøg til historielæsning og forsikringer om monstre under sengen, er det en essentiel del af barndommen. Men hvornår går vi fra aktivt at hjælpe vores børn i søvn til at give dem rum til selv at glide ind i drømmeland? Og hvad gør vi, når selvstændigheden spænder ben for den gode nattesøvn?

Ideelt set vil de fleste børn omkring femårsalderen være i stand til at falde i søvn selv og sove uforstyrret natten igennem. På dette tidspunkt er deres søvnmønstre mere etablerede, og de har udviklet en vis grad af selvregulering, der gør dem i stand til at finde ro og falde i søvn uden aktiv hjælp.

Men virkeligheden er sjældent så ligetil. Femårsalderen markerer ofte et stort spring i barnets selvstændighed. De udvikler en stærkere vilje og en større bevidsthed om deres omgivelser. Det betyder, at putningen, som tidligere var en hyggelig stund, pludselig kan blive til en kamp. Barnet kan begynde at teste grænser, udsætte sengetiden, lege i sengen eller simpelthen stå op igen og igen.

Hvorfor sker det?

Denne modstand mod søvn skyldes flere faktorer. For det første er barnet nu mere opmærksomt på, hvad der foregår rundt omkring dem. De vil ikke gå glip af noget, og tanken om at “miste” noget ved at sove, kan være skræmmende. For det andet er barnets ønske om selvstændighed stærkt. De vil gerne bestemme selv og føle sig store. At blive puttet kan føles som at miste kontrollen. Endelig kan ændringer i hverdagen, som f.eks. skolestart eller nye søskende, også påvirke søvnmønstrene og gøre putningen mere udfordrende.

Så hvad kan man gøre?

Selvom udfordringerne kan være frustrerende, er der heldigvis flere ting, man kan gøre for at hjælpe barnet med at falde i søvn selv:

• Etabler en fast sengetidsrutine: En forudsigelig og beroligende rutine giver barnet en følelse af tryghed og signalerer, at det er tid til at sove. Dette kan inkludere et varmt bad, børstning af tænder, læsning af en historie og godnatsang.
• Skab et roligt sovemiljø: Sørg for, at soveværelset er mørkt, køligt og stille. Undgå skærme mindst en time før sengetid.
• Tilskynd til selvstændighed: Giv barnet mulighed for at tage ejerskab over putningen. Lad dem vælge en bog, en pyjamas eller en bamse.
• Vær konsekvent: Hold fast i sengetiderne og rutinerne, selvom det er svært.
• Giv trøst uden at putte: Hvis barnet vågner om natten, kan du trøste dem uden at tage dem op eller blive i værelset.
• Vær tålmodig: Det tager tid for børn at lære at falde i søvn selv. Vær tålmodig og forstående, og husk at fejre de små fremskridt.

At hjælpe et barn med at falde i søvn selv er en proces, der kræver tid, tålmodighed og konsekvens. Ved at forstå barnets behov og skabe en tryg og støttende ramme, kan man hjælpe dem med at udvikle de nødvendige færdigheder til at falde i søvn alene og sove godt natten igennem. Det er ikke bare godt for barnet, men også for hele familiens velbefindende.