Hvad er forskellen på mulighedserklæring og lægeerklæring?

Mulighedserklæring vs. Lægeerklæring: To forskellige redskaber i forbindelse med sygdom

Forvirringen er forståelig. Både mulighedserklæring og lægeerklæring handler om en medarbejders helbred i relation til arbejdet. Men deres formål og fokus er vidt forskellige. Lad os se nærmere på forskellene:

Lægeerklæringen (også kaldet friattest): Dette dokument bekræfter, at en medarbejder er syg og ude af stand til at udføre sit arbejde. Den fokuserer på selve sygdommen og dens varighed. Lægen beskriver diagnosen, men typisk uden detaljer, og angiver den forventede periode, hvor medarbejderen er sygemeldt. Lægeerklæringen fungerer som dokumentation for arbejdsgiveren og er ofte nødvendig for at udbetale sygedagpenge. Den siger intet om medarbejderens fremtidige arbejdsevne.

Mulighedserklæringen: Her skifter fokus fra sygdom til muligheder. Mulighedserklæringen handler om, hvad medarbejderen kan trods sin sygdom eller funktionsnedsættelse. Den ser fremad og vurderer, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet – enten i fuld kapacitet eller delvist. Den kan indeholde forslag til tilpasninger af arbejdsopgaver, arbejdstid eller arbejdspladsen generelt. Målet er at finde en vej tilbage til arbejdslivet, der tager hensyn til medarbejderens aktuelle helbredssituation.

De væsentligste forskelle opsummeret:

Et fællestræk: Både lægeerklæringen og mulighedserklæringen er typisk initieret og betalt af arbejdsgiveren. Det er vigtigt at huske, at begge dokumenter er fortrolige og skal behandles med respekt for medarbejderens privatliv.

Mulighedserklæringen er et værdifuldt redskab i arbejdet med at fastholde medarbejdere, der er ramt af sygdom eller funktionsnedsættelse. Den kan bidrage til en mere konstruktiv dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder og bane vejen for en vellykket tilbagevenden til arbejdslivet. Ved at forstå forskellen på de to erklæringstyper kan man bedre navigere i processen og sikre den bedst mulige støtte til medarbejderen.