Hvem skal betale en tilstandsrapport?

Hvem skal betale for tilstandsrapporten? – En grundig analyse af ansvarlighed

Tilstandsrapporten – et vigtigt redskab i købs- og salgsforhandlinger – rejser ofte spørgsmål om økonomisk ansvarlighed. Hvem skal betale for denne rapport? Svaret er ikke altid ligetil og afhænger af flere faktorer. Men en ting er klar: Sælgerens ansvarlighed for skjulte fejl i ejendomme spiller en afgørende rolle i billedet.

Den traditionelle opfattelse er, at køber betaler for tilstandsrapporten. Dette skyldes ofte, at rapporten er en væsentlig del af købers due diligence. En uafhængig vurdering af ejendommens tilstand giver køberen sikkerhed og sikrer, at eventuelle uforudsete problemer bliver påvist. Det er derfor en god investering for køberen at få en professionel tilstandsrapport.

Dog er det ikke altid køber, der bærer den fulde økonomiske byrde. I mange situationer er det muligt at aftale ansvar for betaling i købsaftalen. En vigtig pointe er, at der ofte kan opstå diskussioner, hvis rapporten opdager væsentlige fejl, som sælgeren var uvidende om. I sådanne tilfælde kan der være forskellige opfattelser af, hvem der har ansvar for at betale for rapporten og eventuelle tiltag til at afhjælpe problemerne.

Et centralt aspekt er sælgerens ansvar for skjulte fejl. Lovligt set er sælgeren ansvarlig for skjulte fejl i 10 år efter handlen, medmindre der er tegnet en ejerskifteforsikring. Dette er en væsentlig detalje, der skal tages i betragtning. Hvis køberen opdager en skjult fejl, som sælgeren ikke vidste om, har køberen ret til at kræve kompensation. Denne ret afhænger dog af, om feilene var i såkaldt skjult tilstand, og det er en juridisk bedømmelse, der kan være omstridt.

Ejerskifteforsikringens betydning er derfor uomtvistelig. For sælgeren er en sådan forsikring en god investering, da den kan overtage ansvaret for skjulte fejl, som ikke er opdaget i forbindelse med tilstandsrapporten. Dette beskytter sælgeren mod eventuelle økonomiske tab i forbindelse med fejl og giver dermed et mere sikkert grundlag for salget. For køberen giver det mere tryghed at vide, at der er en dækning, hvis der opstår problemer efter handlen.

Konklusionen er, at betalingen for tilstandsrapporten ofte afhænger af aftalen mellem køber og sælger. Det er essentielt at få en klar aftale om ansvar på plads. En uafhængig rapport kan afhjælpe potentielle uenigheder. Og mens køberen typisk betaler, er sælgerens ansvar for skjulte fejl en afgørende faktor, og ejerskifteforsikring er en kritisk beskyttelse for både køber og sælger.