Hvem betaler hvad ved hussalg?

Hussalg: Hvem betaler for tinglysning? Den store guide til klare aftaler

Et hussalg er en stor og kompleks transaktion, fyldt med juridiske termer, praktiske udfordringer og ikke mindst, en række udgifter. Blandt disse udgifter er tinglysningsafgiften, som kan være et betydeligt beløb. Men hvem har egentlig ansvaret for at dække denne udgift? Svaret er ikke så sort og hvidt, som man måske skulle tro.

Udgangspunktet: Køberen betaler

Som tommelfingerregel antages det, at køberen dækker tinglysningsafgiften ved et hussalg. Tinglysning er den proces, hvor køberen får skødet registreret på sit navn i tingbogen. Det er essentielt for at sikre køberens ejendomsret og juridiske beskyttelse. Derfor er det naturligt at placere udgiften her.

Men intet er hugget i sten: Fleksibilitet i aftalen

Det interessante er, at denne “regel” er langt fra absolut. Dansk lovgivning giver nemlig køber og sælger mulighed for at aftale en anden fordeling af udgifterne. Det betyder, at I frit kan forhandle om, hvem der skal betale tinglysningsafgiften. I princippet kan sælgeren helt eller delvist påtage sig ansvaret for at dække denne omkostning.

Hvorfor aftale en anden fordeling?

Der kan være flere grunde til, at parterne ønsker at fordele udgiften anderledes:

• Forhandling: Sælger kan tilbyde at betale tinglysningsafgiften som et salgsargument for at tiltrække flere købere eller for at få en hurtigere handel i hus.
• Markedsforhold: I et købers marked, hvor der er mange boliger til salg, kan sælger være mere villig til at give indrømmelser for at konkurrere.
• Særlige omstændigheder: Måske har sælger og køber en særlig relation, eller der er andre faktorer, der gør det hensigtsmæssigt at dele udgiften.
• Enighed og goodwill: Simpelthen fordi parterne er enige om det og ønsker at skabe en positiv atmosfære omkring handlen.

Den altafgørende købsaftale: Klare linjer er guld værd

Uanset hvordan I vælger at fordele udgiften til tinglysningsafgiften, er det absolut afgørende, at dette er tydeligt beskrevet i købsaftalen. Købsaftalen er det juridiske dokument, der fastlægger alle vilkår og betingelser for handlen, og her skal det stå sort på hvidt, hvem der dækker tinglysningsafgiften.

Konsekvenserne ved manglende aftale:

Hvis købsaftalen er uklar eller tavs omkring tinglysningsafgiften, kan det føre til misforståelser, uenigheder og i værste fald en juridisk tvist. Ingen af parterne ønsker at stå i den situation, hvor de skal bruge tid og penge på at argumentere for, hvem der skal betale.

Råd til både køber og sælger:

• Vær proaktiv: Diskuter tinglysningsafgiften tidligt i forhandlingsprocessen.
• Inddrag en boligadvokat: Få professionel rådgivning fra en advokat, der kan hjælpe med at udforme en klar og bindende købsaftale.
• Lad intet være op til fortolkning: Sørg for, at formuleringen i købsaftalen er entydig og præcis.
• Dokumentation er nøglen: Gem alle relevante dokumenter, der beviser aftalen om tinglysningsafgiften.

Konklusion:

Spørgsmålet om, hvem der betaler tinglysningsafgiften ved et hussalg, er ikke fastlåst. Selvom det er almindeligt, at køberen dækker udgiften, er der mulighed for at aftale en anden fordeling. Det vigtigste er at skabe klarhed og undgå misforståelser ved at inkludere en præcis formulering i købsaftalen. Ved at følge disse råd kan I sikre en smidig og problemfri bolighandel for alle parter.